Club Talentsoft 2018: de vigtigste budskaber

04/07/2018
Club Talentsoft

Club Talentsoft 2018: Talentsoft afslører vindere af Talentsoft Award og annoncerer strategiske partnere

Ved den første internationale udgave af den årlige konference, som blev afholdt i Amsterdam, samlede Talentsoft 600 deltagere fra 30 forskellige lande i to dage for at tale om medarbejderoplevelsen.

Den 12.-13. juni deltog 600 deltagere fra 30 forskellige lande, sammen med 50 talere og HR-eksperter i Talentsofts årlige konference. Det var et event, som samlede specialister indenfor HR, undervisning, HRIS og specialister i software til virksomhedsapplikationer, HR-strategi konsulenter og startuppere for at lære, få inspiration og dele erfaring og viden.

Dette år handlede konferencen om medarbejderoplevelsen og indeholdt inspirerende keynotes, præsentationer om Talentsofts seneste produktinnovationer og annonceringer af nye partnerskaber. Et stort antal europæiske virksomheder og organisationer, heriblandt Microsoft, Toyota Material Handling Europe og OPCW (Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons) delte også deres vision for medarbejderoplevelsen i en paneldiskussion om personaleudvikling.

Genopfind medarbejderoplevelsen

På konferencen blev erfaringer fra arbejdspladsen gennemgået i en 360° analyse, lige fra kandidater, medarbejdere, til brugeroplevelsen – emner som også blev betragtet fra andre perspektiver, fx kunstig intelligens og designtænkning.

”Skab et miljø, der inspirerer til vækst, samarbejde og tillid” – det var hovedbudskabet fra Alexandre Thomas, Business Design Director hos Fjord (Accenture), for at forbedre medarbejderoplevelsen og engagementet. ”Hvem vi er, er lige så vigtigt som hvad vi gør. Vores primære rolle er at støtte medarbejdere, så de føler sig som en del af organisationen” forklarede han. Virksomheder skal forberede fremtiden sammen med deres medarbejdere og den planlægning skal tage højde for medarbejdernes personlige ambitioner. For at kunne gøre det, skal HR-roller gennemgå en afgørende transformation. HR-medarbejdere skal ikke længere kaldes human resource ledere, men derimod medarbejderoplevelsesdesignere.

Inma Martinez, Data Scientist & Deep Science Venture partner og Alexandre Pachulski, Talentsoft Chief Product Officer italesatte begge kunstig intelligens ud fra et opportunistisk medarbejdersynspunkt. Hvis det gribes an fra den rette vinkel, kan kunstig intelligens give os al den hjælp, vi behøver. Inma Martinez mener at ”maskiner vil arbejde sammen med os, fordi vi mennesker er gode til nogle ting, mens de er gode til andre ting.” Alexandre Pachulski var lige så optimistisk og tilføjede at: ”Kunstig intelligens vil hjælpe os med at være mere kreative i vores jobs end vi nogensinde har været før.”

Produktinnovationer og nye partnerskaber

Talentsoft præsenterede et eksklusivt kig på de nyeste produktinnovationer og deres roadmap for de kommende måneder. Softwareleverandøren præsenterede en række nye funktioner, som har til formål at øge medarbejdernes selvstændighed og engagement vha. redskaber, som hjælper dem med at finde den perfekte balance mellem deres kompetencer, deres personlige ambitioner og virksomhedens behov.

Andre nyskabelser er bl.a. en mobil-app til medarbejdere, som støtter kontinuerlig samtale og white-label integrationen af Hunterz, en mobil løsning til at gamificere anbefalinger.

Club Talentsoft 2018 præsenterede også et strategisk partnerskab med RAET, en af de førende leverandører af lønsystemer, som har mere end 10.000 kunder i Holland. Integrationen af de to løsninger giver internationale virksomheder en ensartet medarbejderoplevelse, lige fra Core HR og lønsystemer til rekruttering, kompetence management og learning. Partnerskabet er resultatet af et fælles ønske om at opfylde markedsforventningerne til integrerede løsninger, som overholder national og europæisk lovgivning.

Talentsoft Awards & Startup Accelerator Program

Talentsoft Awards 2018, sponsoreret af Microsoft, uddelte priser til tre organisationer, som har udvist en stor vilje og et stort fokus i forhold til at gennemføre deres HR-udfordringer og opnå konkurrencedygtige resultater. Juryen, som bestod af sidste års vindere (Geodis, Linkbyt, Monoprix, Proximus og SNCF), medlemmer af Talentsofts økosystem (Microsoft og Broadbean) og Talentsofts tre grundlæggere, uddelte priser til tre organisationer.

Prisen ”Project Leader” uddeles til det HR-team, med den mest dybdegående procestransformation og den største indflydelse på deres virksomheds digitale transformation. I år gik prisen til Carglass Spain, den førende virksomhed indenfor reparation og udskiftning af bilruder. De vandt prisen for deres learning transformationsprojekt.

Det primære formål med dette projekt var at tilbyde Carglass Spains 1250 medarbejdere – som arbejder på 220 forskellige centre – et bredt undervisningstilbud ved hjælp af ny teknologi. Carglass @cademy giver den samlede workforce adgang til undervisningsindhold samtidigt.

”I løbet af 5 år har vi firdoblet antallet af undervisningsprogrammer, der er tilgængelige på vores LMS! Talentsofts multimodale undervisningstilgang gør det også muligt for os at nå ud til flere medarbejdere. For eksempel har over 80% af vores spanske medarbejdere gennemført et online kursusforløb” fortalte Eva Figueras, Training & Development Manager og Cristina Miranda Gutierrez, Training & Development Technician hos Carglass Spain.

Bunker Holding Group, den førende internationale virksomhed indenfor indkøb, salg og levering af brændstof til maritim transport, som har 630 ansatte i 28 lande, modtog prisen ”Community – Most Valuable Player”. Prisen anerkender HR-teams tillid og engagement i Talentsofts kunde community. Bunker Holding agerer som en reel partner ved dagligt at bidrage til udviklingen af Talentsofts platform og derigennem fremme fælles HR-interesser.

”Det er en enorm fordel for os at være en del af dette internationale HR-fællesskab, som styrker os ved at give os et rum, hvor vi kan dele idéer, innovative tiltag, designs og best practices. Vi deler de samme værdier som Talentsoft og denne pris motiverer os virkelig til at forene vores indsats til at udvikle og forbedre HR-værktøjer og processer” forklarede Alexander A. Jaffe, Group Director, HR & Communications, Bunker Holding.

GROUPE SOS, den førende europæiske organisation indenfor den socioøkonomiske sektor, vandt prisen ”Game Changer”, som en anerkendelse af deres iværksætterprogram. Programmet blev implementeret i oktober 2017 til organisationens 17.000 ansatte og har som mål at opfordre til innovation, vise talent og at skabe intern forandring. Programmet medførte hurtigt flere forskellige initiativer, som udsprang fra og fik støtte af GROUPE SOS. Blandt disse nye virksomheder var en etisk forsvarlig community restaurant, et miljøvenligt tøjbrand og en support service for hospitalspatienter med en lav indkomst.

logo Groupe SOS

”Iværksætterprogrammet har været en stor succes blandt vores ansatte. Foruden alt det arbejde, vi udførte sammen med vores ledelsesteams, anvendte vi Talentsoft-platformen til at kommunikere om programmet for at give medarbejderne mulighed for at præsentere deres projekt og dele GROUPE SOS’ iværksætterkultur” forklarede HR-direktør Jérôme Bouron og Marine Riotte, Talent and Careers Manager, GROUPE SOS.

Under Talentsoft Award-ceremonien blev vindernes af Talentsofts Startup Accelerator Program også annonceret. Programmet blev lanceret i begyndelsen af 2018 af Talentsoft, med hjælp fra Lab RH (et kollektivt HR-laboratorium for HR-innovationsaktører). Det har til formål at støtte franske HR startup-virksomheder i at udvide internationalt. Ud af de flere hundrede startups, som udgør Lab RH, blev fire belønnet med en pris: AssessFirst (prædikativ rekruttering), EveryCheck (CV og reference verifikation) Visiotalent (video interviews) og ZestMeUp (måling af engagement). Gennem seks måneder fik disse lovende virksomheder støtte fra Talentsoft indenfor salgsmarketing og strategi og havde mulighed for at blive en del af the Partner Village på Club Talentsoft 2018.

 

Den første internationale Club Talentsoft bekræfter yderligere vores unikke partnerskab med jer. Det er en type partnerskab, som gør det muligt for alle partner aktivt at bidrage til at forbedre vores eksisterende produkter og lancere nye produkter. Medarbejderoplevelsen og den kontinuerlige samtale, som vi opfordrer til i organisationer, er også noget vi advokerer for i vores kunderelationer. Vores nye kunde community er skabt netop med det formål: medlemmer kan bidrage til fællesskabet ved at starte samtaler, fremsætte idéer og stemme om nye funktioner”, forklarede Jean-Stéphane Arcis, Talentsofts CEO og medgrundlægger.